Formål og retningslinjer
Formål med dette ulykke- og kriseberedskab
- Klubbens medlemmer og gæster, skal have tryghed for, at Hedeland Golfklub tager ansvar, hvis en ulykke eller krise opstår i forbindelse med træning, turneringer eller spil på banen.
- Medarbejdere og frivillige skal have tryghed for, at Hedeland Golfklub tager ansvar for håndtering af en ulykke eller krise under udførelse af sin funktion. Det skal sikres, at der tages hånd om medarbejderen/den frivillige.
- Fastlæggelse af præcise instruktioner og ansvar i Hedeland Golfklub. Hvem gør hvad?
- Ligeledes skal det sikres, at alle forhold omkring eventual hændelse håndteres korrekt i forhold til myndigheder, forsikring, arbejdsskade registrering, mv.
Hvad/hvem er omfattet
- Klubbens medlemmer og gæster i forbindelse med træning, turneringer eller spil på banen samt under eventual transport til op fra spillestedet arrangeret af Hedeland Golfklub.
- Medarbejdere og frivillige, når de udfører opgaver for klubben. Det gælder også opgaver, som udføres udenfor klubbens område.
Hvad
- Ulykker og kriser. Vi forstår ulykker og kriser som alle hændelser, som medfører personskade af fysisk eller psykisk karakter såsom ulykker, vold, trusler, død, traumatiserede oplevelser etc.
Ansvar og kommunikation
- Det skal altid være 1. prioritet at komme tilskadekomne til assistance – før alle økonomiske og forsikringsmæssige overvejelser.
- Ansvaret for den formelle opfølgning og videre sagsbehandling efter en ulykke/krise ligger i sekretariatet hos Forretningschefen.
Herunder:- Registrering
- Arbejdsskade anmeldelse
- Forsikring – Hedeland Golfklubs medarbejdere og frivillige er forsikret via DIF.
- Hjælp til behandling mv – psykologisk, fysisk etc.
- Evt. kommunikation med medier, myndigheder, mv.
- Det er den skadelidte der vurderer, om en hændelse skal anmeldes til politiet efterfølgende. Det er altså klubben, hvis klubben er den skadelidte.




