Nyeste Coronarestriktioner fra 10. december
Oprettet d. 10. december 2021
Regeringen har besluttet at karakterisere COVID-19 som en samfundskritisk sygdom og indføre krav om mundbind og coronapas i dele af samfundet.
Regeringen besluttet yderligere corona-restriktioner med virkning fra den 10. december 2021.
For golfklubberne og især restauranten/cafeen betyder det:
- Lukning af indendørs og udendørs serveringssteder fra midnat og frem til klokken 05. I samme periode er der forbud mod salg af alkohol.
- Der indføres krav om at bære mundbind på restauranter, caféer og serveringssteder, når man står op. Mundbindet kan tages af, når man sidder ned.
- Der er fortsat krav om mundbind i detailhandlen. Du skal derfor bruge mundbind i proshoppen.
Brug af coronapas
Nedenfor er en udvalgt liste over, hvor regeringen, med betydning for golfklubben, har indført krav om coronapas for personer på 15 år eller derover:
-
Indendørs serveringssteder (take away undtaget). Coronapasset fremvises ved først naturlige kontakt med serveringspersonalet.
-
Ved over 100 betalende tilskuer indendørs eller 1000 udendørs
Hvornår er coronapasset gyldigt?
- Coronapasset er gyldigt, hvis du er færdigvaccineret eller har fået første vaccinedosis for mindst 14 og højst 42 dage siden.
- Du har også gyldigt coronapas med en negativ PCR-test, der er højst 72 timer gammel eller en hurtigtest, der er højst 48 timer gammel.
- Tidligere smitte giver også gyldigt coronapas – men varigheden af immunitet er nedsat, så tidligere smitte fremover giver gyldigt coronapas fra 14 dage efter en positiv PCR-test til 6 måneder efter.
- Kravet om fremvisning af gyldigt coronapas gælder for alle personer fra 15 år og opefter.