Frivillige til Turneringer 2019

Oprettet d. 28. december 2018

Turneringsplanen for 2019 er nu klar. Det er et nyt og for mange turneringer helt uprøvet program. Vi har dog behov for hjælp til at gennemføre det konkrete program – og det er her, DU kommer ind.  

 

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med turneringer? Så meld din interesse til kontoret eller turneringsudvalget.

  • Turneringshjælpere: Hjælp til at udlevere og modtage scorekort ved turneringer, sparring om gode ideer til præmier, starterhjælp m.m. Alle kan hjælpe med, der er ingen særlige krav til kompetencer – du skal bare synes, det er sjovt. (man kan sagtens deltage i matchen selvom man er hjælper)
  • Turneringsledelse: Hjælp til at gennemføre selve turneringerne. At stå for den enkelte turnering, sætte turneringen op, lave posters m.m., Der er krav til kompetencer, og har du prøvet det før, så er vi glade for hjælp her. Har du ingen erfaring, men gerne vil prøve dette, kan vi hjælpe med oplæring. Du starter første år som føl sammen med de mere erfarne.
  • Turneringsudvalg: Vi er 3 medlemmer i Turneringsudvalget. Vi tager os af den overordnede planlægning af turneringer, udarbejder og fastlægger turneringsbetingelser, økonomi m.m. Der holdes 3-4 møder om året, men vi har hyppigt samtaler om akutte forhold. Vi har behov for 2 medlemmer til udvalget, og det er godt, hvis du kan lide at sætte orden og struktur på tingene, arbejde med planer og skabe rammer. Men vi har i høj grad også behov for medlemmer, der kan lide at arbejde med nye ideer til turneringer og måske har lidt skæve indgangsvinkler til det kendte.

HELT KONKRET HAR VI BEHOV FOR HJÆLP KLUBBEN MED DISSE TURNERINGER:

  • Lørdag 13/4 Åbningsturnering
  • Lørdag 18/5 Bededagsturnering - nyt format
  • Søndag 2/6 Hedeland/Maglehøj Masters
  • Søndag 23/6 Skt. Hans turnering (eftermiddag)
  • Lørdag den 6/7 Generationsturnering
  • Søndag 21/7 Sommer grill og Golf (aften)
  • 31/8 og 1/9 samt 7/9 og 8/9 og endelig 21/9 og 22/9 klubmesterskaber
  • Søndag 20/10 Afslutningsturnering
  • Søndag 3/11 Andejagt