Flotte resultater af Mathilde Fredensborg
Oprettet d. 11. august 2015
Mathilde Fredensborg har haft en rigtig god sommer og præsteret flotte resultater.
Hun blev udtaget til at spille Junior EM i Tjekkiet, hvor hun var med til at sikre det unge og urutinerede hold en flot 11. plads.
En forbedring på 2 pladser i forhold til sidste år.
I uge 31 fik Mathilde en flot bronzemedalje til Junior DM, hvor hun i semifinalen tabte til Line Toft Hansen, der senere vandt DM.
I sidste uge spillede Mathilde Annika Invitational i Bro-Bålsta GK, som er Annika Sörenstams hjemmeklub, hvor hun i et stærkt internationalt felt med 78 spillere endte på en 10. plads i en samlet score i par.
De flotte resultater betød at hun i fredags blev optaget i Junior landsholdets A-trup.
Nu er Mathilde i Skotland og spiller Girls' British Open Amateur Championship 2015.