Endnu en flot præstation af Mathilde Fredensborg
Oprettet d. 19. august 2015
Den 3-7. august blev Girls’ British Open Amateur Championship 2015 afholdt på linksbanen West Kilbride Golf Club i Skotland. Seks danske landsholdsspillere deltog (Mathilde Fredensborg, Stephanie Astrup, Cecilie Finne-Ipsen, Cecilie Bofill, Line Toft Hansen, og Puk Lyng Thomsen).
Der var 144 spillere med i turneringen,og efter 2 dages slagspilskvalifikation over 36 huller, gik 64 spillere videre til hulspil: British Girls Match Play.
De 4 førstnævnte piger klarede cuttet. Efter 1. runde af British Girls Match Play var Mathilde den eneste dansker tilbage i feltet. Mathilde tabte i 3. runde i 1/8 finalen til Sydafrikaneren Ivanna Samu, som er nummer 128 på verdensranglisten.