Første år med Malene Krølbøll på Symetra Touren

Hedeland Golfklub støtter Malene Krølbøll i hendes bestræbelser på at kvalificere sig til LPGA touren i USA. I 2019 har Malene spillet på den underliggende Symetra Touten for at kvalificere sig til det store mål; LPGA.

Her kan du læse Malenes egen beskrivelse af sin første sæson som professionel.

Det betyder rigtig meget for mig, at klubben støtter mig og min drøm om at nå LPGA Touren – så tusind tak.

Her er et lille sammendrag af min rookie sæson på Symetra Touren:

Jeg har i år spillet 23 turneringer, i 13 forskellige stater, og kørt flere tusinde kilometer. Jeg startede året med en kategori K på Symetra Touren, som ikke nødvendigvis var dårligt, men grundet at LPGA Tour stadig var i Asien på det tidspunkt, var de første turneringer populære for de LPGA spillere, som ikke kunne komme ind i Asien. Derfor blev jeg automatisk rykket længere ned af listen, og var derfor reserve til de første 2 turneringer.

Jeg valgte i stedet at spille 2 turneringer på NWGA Touren (National Womens Golf Association Tour), som er en mini-tour på den amerikanske østkyst. I starten af marts kørte jeg derfor til Florida for at spille min første turnering, som professionel – og jeg kunne ikke have bedt om en bedre start på mit år. Efter en finalrunde med 1 bogey, 11 pars, 5 birdies og 1 hole-in-one kunne jeg tage sejren med kun et enkelt slag. Selvom det var en mini tour turnering, var det en dejlig måde at starte året på, og det gav god selvtillid til resten af sæsonen.

Min første start på Symetra Touren fik jeg senere i marts i Californien. Jeg var super spændt, og det kunne man også lidt se på spillet – heldigvis fik jeg holdt nok sammen på det til at klare mit første cut. Generelt var mit forår præget af mange turneringer og mange klarede cuts, hvilket var godt, men jeg manglede det sidste for at være med i toppen. Det kom endelige i ugen efter jeg missede mit første cut– ironisk nok. Jeg fik min første top-10 placering i South Bend, Indiana, efter en blæsende sidste runde, hvor jeg i starten holdt mig med tæt på toppen, men faldt lidt ned til sidst. Det var generelt en regnende og blæsende turnering, med en rough som Hedelands, så der var en lidt hjemlig følelse.

Jeg fortsatte det gode spil og var 2 uger senere på en delt 1. plads i -5 efter første runde af Island Resort Championship i Michigan. I anden runde faldt jeg lidt ned, men kom igen på finaledagen, og endte med en flot top 20.

Efter at have været af sted til turneringer i 7 uger, besluttede jeg mig for, at tage 2 ugers pause i Myrtle Beach, South Carolina. Både for at min krop kunne få en pause, men også for at få styr på nogle gøremål med min bil, mit amerikansk kørekort, osv.

Herefter var det af sted igen. Denne gang var det en tur til Indiana, efterfulgt af 2 turneringer i New York, hvor mine forældre besøgte mig. Første turnering i New York var nær Niagara Falls, hvilket vi tog ud og oplevede. Det var en helt igennem fantastisk og fed oplevelse. Den første turnering i New York var ikke mit bedste spil, men efter nogle gode træningsdage, fandt jeg spillet igen til den anden turnering.
Herefter rejste mine forældre hjem, mens jeg rejste til Myrtle Beach, for jeg havde besluttet at køre til de resterende 8 turneringer. Det var en rimelig lang roadtrip, men samlet set var det billigere og nemmere end at få fly og billeje til at stemme overens. Så søndag d. 4. August kørte jeg mod Milwaukee, Wisconsin. Det tog mig 2 dage med et stop at komme derop, men i det mindste var jeg sikker på, at alle mine ting var med mig. Til dags dato er det nok den turnering, jeg ikke helt har kunne slippe. Jeg spillede rigtig god golf de første 2 dage, og var på en delt 2. plads inden finalerunden. På finaledagen gik jeg i bolden lige før førerbolden, men så gik det helt galt. Jeg tror selv jeg har været mere nervøs, end jeg har givet udtryk for, og derfor spændte ben for mig selv på banen. Det er nok den turnering, der ærgrer mig mest. Grundet for megen usikkerhed endte jeg et godt stykke nede i rækkerne, og jeg bebrejdet mig selv. Heldigvis har jeg fået nogle gode venner på touren, som var søde til at tage mig ud og bowle, for at få mig til at glemme den dårlige runde.

Efter den turnering gik det desværre lidt ned ad bakke for mig. Jeg missede cuttet i den næste turnering, hvilket kan ske. Derefter brugte jeg et par dage i Chicago, hvor jeg fik set en rigtig Major League Baseball kamp – jeg var heldig, der var en far med sine sønner, der gad forklare mig reglerne. Herefter brugte jeg nogle dage i Ames, Iowa, hvor jeg fik trænet og spillet.
Vores næste turnering var i Sioux Falls, South Dakota, og man kan ikke ligefrem sige, at det var min uge. Ugen startede med, at der var en pige, der bakkede ind i min bil. To dage senere vågnede jeg op med en hovedpine, og jeg havde det så dårligt. Det værste kom dog dagen efter, hvor jeg havde fået det lidt bedre, men under eftermiddagstræningen fik jeg ramt et reb, hvilket gjorde jeg forstrakte mit håndled. Fysioterapeuten og jeg prøvede alt, men det blev ikke bedre, og jeg trak mig fra turneringen. Jeg fik at vide, at jo mere jeg holdte den i ro, jo hurtigere ville det gå over. Spørgsmålet var så, hvordan gør man det, når man har en turnering igen i næste uge?

Jeg rørte ikke en golfkølle indtil næste turnerings prøverunde, og her var jeg meget forsigtig. Jeg spillede kun en normal runde – ikke noget med at tage ekstra slag mod greens. Turneringen gik i gang, og jeg havde stadig ondt, og havde ikke fået noget smertestillende med mig, så efter en tur i meget tyk rough, var det næsten ved at være for meget. Dommerne fik dog fremskaffet noget smertestillende, og jeg fortsatte. Jeg missede cuttet med 1 slag, hvilket var lidt ekstra ærgerligt, når jeg nu havde spillet fint med ondt i håndleddet.
Næste turnering var i Alabama, hvor de tidligere har haft en LPGA turnering, så de vidste hvordan de skulle sætte en turnering op. Her spillede jeg 34 fantastiske huller, og 2 helt forfærdelige huller. Jeg sluttede første runde med en 4-dobbelt og var langt fra cuttet. Den næste dag var jeg på sporet af at klare cuttet indtil endnu en 4-dobbelt fik sneget sig ind på mit 8. hul, men med hjælp fra 3 birdies og 1 hole-in-one (5 under på 9 huller), var jeg lige pludselig indenfor cuttet. Desværre var der fejl i livescoring, og jeg missede cuttet med 1 slag igen.

Det blev desværre lidt af en gentagelse de sidste to turneringer, hvor jeg blandt andet også så høje score på enkelte huller, eller mangel på birdies. Jeg endte derfor min rookie sæson som nummer 84 på Symetra Tour Money List, hvilket er 4 pladser dårligere end mit mål. Jeg får en kategori J til Symetra Touren 2020, hvilket er bedre end sidste år. Desværre var et af mine mål i år at være i top 80 på pengelisten for at sikre mig den bedst mulige status for 2020.
Jeg kunne dog stadig nå at forbedre min kategori til LPGA Q-School Stage 2, som fandt sted ugen efter den sidste Symetra Tour turnering. Her fik jeg desværre startet med to lidt højere runder end ønsket og det satte mig lidt af i forhold til at gå videre til Q-series. Jeg sluttede min sæson af med 2 gode runder og kunne gå glad til off-season. Nu bruger jeg lidt tid i Myrtle Beach, inden jeg tager til en træningslejr med DGU i Orlando i slutning af november, og derefter hjem til dejlige Danmark.

Samlet set har det var et fantastisk år. Jeg har spillet fantastiske baner, lært meget om golf og mig selv, mødt så mange søde mennesker, og været nogle af de mest legendariske steder i USA. Jeg kunne ikke have gjort det uden den support, som jeg blandt andet har fået fra Hedeland, og jeg håber, I vil være med til at støtte mig på Symetra Touren 2020.

Igen tusind tak – og vi ses forhåbentlig i december.

Mange hilsner
Malene