Træningshallen - Simulatorgolf

Brug af simulatorer:

Den daglige åbningstid er fra kl. 06.00 og man skal være ude af hallen kl. 23.15, da der sættes alarm på hallen. Hallen er videoovervåget.

Man skal bestille en tid i Golfbox for at benytte simulatorerne.

Det koster 110,- kr. pr. time for fuldtidsmelemmer og Flex m. tilkøb træning.

Bestiller du træning hos klubbens trænere, skal du kun betale for træningen - du skal ikke også betale for leje af boksen i træningstiden.

 

Specielt for golfspillerer der ikke er medlem af hedeland

Golfspillere med DGU-nummer kan booke tider og spille golf på alverdens golfbaner i hallen. 
Du kan booke en simulator til kr. 190,- pr. time.

Gæster, der har købt simulator tid, får automatisk tilsendt en kode til døren via Golfbox.

 

Regler for afbestilling af din booking:

Afbestilling af din booking skal foregå online via dit login i Golfbox.

Afbestilling skal ske senest 24 timer før din spilletid eller aktivitetens start.

Ved afbestilling 24 timer før eller tidligere, tilbageføres beløbet til din konto.

Ved afbestilling senere end 24 timer før booking hæfter du for den bookningen og beløbet tilbagebetales IKKE.

 

Adressen på simulatorhallen er Maglehøjgårdsvej 10
Hallen ligger for enden af vejen og ned af bakken, som kan være glat i sne og frostvejr.

 

Vigtige regler for spil:

For at benytte simulatorerne er der et par regler, der skal overholdes:

  • Alt udstyr skal være rent
  • Du skal benytte indendørs sko - ikke beskidte golfsko! Undgå spikes da de kan ødelægge gulvtæppet - så husk skiftesko.
  • Du skal benytte de specielle golfbolde, der er beregnet til spil i simulator. Du kan købe din egen i sekretariatet for 50,- kr./stk.
    De specielle bolde giver et mere præcist resultat og bedre målinger, pga den specielle opbygning med en metalbøjle i midten.
    Har du ikke lige en af de speciellebolde, må du dog gerne benytte en helt ny bold fra æsken uden nogen former for markeringer eller reklametryk.

Med andre ord er det forbudt at benytte egne, brugte bolde med nogen form for markering. Snavs og aftryk er simulatorernes værste fjende, og kan på sigt ødelægge udstyret.

Brug af ikke rengjort udstyr kan medføre bortvisning og karantæne fra hallen.

 

I denne video gennemgår Klaus Hemp hurtigt, hvordan du starter systemet, logger ind og kommer i gang med at spille.
Varer ca. 4 minutter.

 

I denne video gennemgår Klaus Hemp grundigt, hvordan du starter systemet, logger ind og kommer i gang med at spille.
Varer ca. 12 minutter.

 

Adgang til hallen:

Døren til hallen er åben fra kl 06.00 til 22.00.

Du skal benytte din nøglebrik for at kunne åbne døren ind til træningshallen.

Har du ikke en nøglebrik kan du hente én i sekretariatet. Den koster 100,- kr, i depositum.

Gæster, der har købt simulator tid, får automatisk tilsendt en kode til døren via Golfbox.

Adgangen til hallen sker gennem døren i gavlen af bygningen ud mod den nye p-plads.

 

Putting greenen:

Vi har målt hastigheden på greenen til stimpmeter 9,5, hvilket svarer meget fint til gennemsnittet i Hedeland.
Egne bolde må benyttes. 

 

Udslagssteder:

I hallen er der også to udslagssteder, hvor du kan slå med rigtige golfbolde. Udslagsstederne kan også benyttes fra mandag og kræver ikke nogen form for booking på forhånd.
Egne bolde må benyttes.

 

Forfriskninger:

I hallen er der lavet et mindre tekøkken, der er til fri afbenyttelse. I tekøkkenet er der også to køleskabe, hvor der kan købes forfriskninger. Følg venligst skiltningen på stedet.

Du må gerne tage egne forfriskninger med i hallen.

 

Overvågning:

Hedeland Golfklub skal gøre opmærksom på, at hallen er videoovervåget både indenfor og udenfor. 

 

Parkering:

Der er etableret 30 parkeringspladser udenfor hallen, fordelt på begge siden af vejen.