Ordensregler

Ordensregler og etikette for spil på Hedeland Golfklubs anlæg

  1. Alt spil på banen er underlagt DGU's etiketteregler.
    Det forventes derfor, at såvel medlemmer som klubbens gæster beskytter banen ved at lægge turf (græstørv) på plads, ved at udbedre nedslagsmærker på greens, og omhyggeligt udjævne fod¬spor og mærker i bunkers med de udlagte river, der lægges i bunkeren med skaftet i spille¬retningen. Pitchfork er obligatorisk ved spil på banen.

  2. Banepersonalet har fortrinsret overalt på banen.
     
  3. Golfvogne skal placeres uden for teestedet.
    Vogne må ikke trækkes hen over forgreens (10m fra forkant af green), og må ikke bringes nærmere den øvrige greenkant end 3 m.
    Vogne må ikke trækkes mellem greens og greenbunkers.
     
  4. Der må maks. være 4 spillere i en bold.

  5. Spil på banen finder sted fra 1.tee.
    Inden spil skal der bookes tid i golfbox, og tiden skal være bekræftet. Der skal medbringes et udskrevet scorekort på den bekræftede tid. I tilfælde af, at der ikke er påbegyndt spil på 9. hul, er det tilladt at starte på 10. tee, uden forudgående bookning. En runde startet fra 10. tee har ingen fortrins- eller fletteret ved 1. tee og skal booke en ny tid i golfbox efter ovenstående regler.
     
  6. Ved spil på Maglehøj gælder at bookede tider altid har fortrinsret.
    De spillere, der har spillet 9, er nødt til at vente til der er plads. Husk at der kan reserveres tider på app.
     
  7. Træning på driving range, indspilsgreen og puttinggreen skal foregå i henhold til opstillede skilte og vejledninger.
     
  8. En hurtigere spillende bold har altid fortrinsret.
    I tilfælde af at der ledes efter en bold, eller man taber sin plads på banen, således at der opstår et tomt hul foran, skal det efterfølgende hold vinkes igennem.
     
  9. En 18 hullers golfrunde må, under normale forhold, maks. vare 4 timer og 15 minutter (beregnet efter en 4 bold).
     
  10. Spillerne skal såvel på banen som i klubhuset bære en for golfspillet sober og passende påklædning.
    Se klubbens dresscode.
     
  11. DGU-kort eller anden ID skal forevises på forlangende af baneservicepersonalet, hvis henstillinger i øvrigt altid skal følges.
     
  12. Hunde i snor må medtages på banen under forudsætning af at evt. efterladenskaber fjernes.
     
  13. Overtrædelse af ovenstående kan medføre karantæne og /eller bortvisning.

 

 

Bestyrelsen
juni 2020

 

Hedeland Golfklubs dresscode

Tilladt

For mænd:
Polo shirt med ærmer
Bluse med turtleneck
Skjorte med ærmer
Lange benklæder
Golfshorts i knælængde
Jeans (ikke slidte eller hullede)

 
For kvinder:
Polo shirt med eller uden ærmer
Bluse med turtleneck
Lange benklæder
Golfshorts/nederdel
Jeans (ikke slidte eller hullede)

 

Frabedes
Joggingtøj af enhver art
Hullet eller slidt tøj
T-shirt/undertrøjer/toppe/fodboldtrøjer
Nedringede bluser
Fodboldshorts

Caps, kasketter og huer i klubhus og restaurant

 

Se også ordensregler for klubhuset